Ny sæson starter den 21. januar 2016 – kom og vær med

Ny korsæson med masser af gospelglæde

AARHUS: Torsdag den 21. januar starter en ny sæson for Joyful Noise Gospel Choir.

Hvis du skulle have lyst til at synge med i et veletableret gospelkor med vellyd og livsglæde, så kom og vær med. Vi vil altid gerne have nye sangere med i koret – alle stemmer er velkomne. Du behøver ikke at kunne læse noder, men du skal kunne synge rent. Du skal bare møde op og se, om det er noget for dig. Der er ingen forpligtelser de første 2 øvegange.

Koret øver hver torsdag fra kl. 17.30 til 19.30 i Immanuelskirken i Århus C.

IMG_8975Joyful Noise Gospel Choir ledes af gospel- og jazzmusikeren Lone Boyd, der har masser af praktisk erfaring som sanger i forskellige professionelle sammenhænge. Lone er gift med afroamerikaneren, Gregory Boyd, der har rødder i den autentiske gospel, og som ofte synger med i koret som solist.

Læs mere